Udskiftning af asbesttag: Hvad skal du vide, og hvorfor det er vigtigt at få det gjort
Hvis et asbesttag ikke håndteres korrekt, kan det medføre en alvorlig sundhedsrisiko. I dette blogindlæg vil vi dykke ned i, hvorfor udskiftning af asbesttag er vigtig, hvilke lovkrav du bør være opmærksom på, samt hvordan et certificeret firma som MA Byg kan hjælpe dig.
Hvad er asbest, og hvorfor er det blevet brugt?
Asbest er et mineral, der tidligere har været ekstremt populært i byggeprojekter grundet sin modstandsdygtige, brandhæmmende og isolerende effekt. Det er tidligere blevet anvendt i blandt andet tagkonstruktioner, isolering af rør og kedler samt gulvbelægninger.
I dag er det dog forbudt at anvende, da man gennem årene har fundet ud af, at det har store sundhedsmæssige risici.
Er asbest virkelig så farligt?
Det korte svar er ja. Asbest består af fine fibre, der kan være ekstremt farlige, hvis de frigives og indåndes. Hvis asbestfibrene kommer ind i lungerne, kan det medføre alvorlige lungesygdomme som asbestose, lungekræft og mesoteliom.
Hvad siger lovgivningen?
Siden 1. januar 2025 har nye regler, love og retningslinjer været gældende, hvilket betyder, at asbest kun må håndteres af autoriserede og certificerede virksomheder. Denne autorisation fra Sikkerhedsstyrelsen gælder for både indendørs og udendørs arbejde.
Desuden har det store konsekvenser, hvis de gældende regler og love ikke bliver overholdt. Både privatpersoner og virksomheder risikerer høje bøder, og i værste tilfælde kan det resultere i en fængselsstraf på op til 2 år.
Hvordan ved jeg, om der er asbest i mit tag?
Selvom det ville være smart, kan man ikke med det blotte øje med garanti se, om ens tag indeholder asbest. Der er dog nogle indikationer, du selv kan være opmærksom på:
- Hvis dit tag er lagt før 1990, er der stor risiko for asbest.
- Der står B5 eller B6 på tagpladerne (og de er fremstillet før 1984).
- Hvis pladerne ikke har noget CE-mærke.
Det er vigtigt, at du henvender dig til en autoriseret virksomhed, hvis du har den mindste mistanke om asbest. Mistanken skal tages seriøst, så du kan få lagt et nyt tag hurtigst muligt.
Lad MA Byg stå for udskiftningen
Når det kommer til at udskifte et asbesttag, kræver det både erfaring, ekspertise og autorisation. Det er både ulovligt og farligt, hvis du overvejer at gøre det selv. Hos MA Byg står vi klar til at hjælpe – vi sørger for at følge alle lovkrav, sikkerhedsregler og benytter det rette udstyr.
Hvis du har spørgsmål eller brug for at høre mere, er du velkommen til at fange os på telefon 25 34 79 83. Du kan også skrive en mail til os på info@mabyg-aps.dk eller benytte vores kontaktformular her på hjemmesiden.